ÅNDEMANERI FRA BUDDA VIA DEN KATOLSKE KIRKE TIL WILLOW CREEK

Ruth Haley Barton, tidligere ´Spiritual Director` (åndelig vejleder) i Willow Creek  er medforfatter til en bok hvor hun omtaler kontemplativ bøn. ”Velg en kort bønn som uttrykker ditt ønske om eller behov for Guds nærvær… Her skriver hun bl.a.: Det er best om bønnen ikke består av mer enn seks til åtte stavelser slik at den kan bes helt naturlig i takt med rytmen av din vej. Bed denne bøn mange gange som en indgang til stilheden ......gentage den bøn du har valgt. ....osv.”                          Men hvor kommer kontemplativ bøn fra? Ruth Barton refererer ofte til Richard Fosters og Thomas Mertons anvisninger. Edwards udtaler følgende om en figur, han har stående af Jesus og Buddha, der omfavner hinanden. Skriften på figuren siger: ´Jesus og Buddha må være meget gode venner.` Edwards fortsætter: ”De er ikke ens, men de er venner, ikke fjender, og de er ikke ligegyldige for hinanden. Helt fra starten af Shalem har jeg måttet erkende dette.” Videre skriver han: ”I den tiltagende økumenisme, som ved Helligånden åbnes for os i dag, må vi ydmygt bøje os for visdommen i Østens religioner…... Østens mysticisme kan være af stor værdi for et helt og fuldt kristenliv.” Så er vi ved kilden. Kontemplativ bøn kom til ´kristendommen` efter at 2. Vatikankoncil åbnede op for dialog med andre religioner gennem Nostra Aetate. Thomas Merton, en katolsk munk, havde brugt mere end ti år på at studere Taoisme og Buddhisme (især Zen-buddhisme) og han tog efter koncilet på pilgrimsrejse til Østen, hvor han mødtes med flere religiøse ´mestre`. På Sri Lanka besøgte han et buddhistisk tempel, tog skoene af og gik frem mod alteret med bl.a. en kæmpe buddha-figur og da fik Merton følgende stærke åndelige oplevelse som han selv beskriver således: ”Mens jeg så på disse figurer blev jeg pludselig, nærmest ved magt, revet ud af mine vante, halv-bundne syn på tingene, og en indre renhed og klarhed blev åbenbar og indlysende som sprang det frem fra klipperne selv. Merton tog Østens meditations- og bønspraksis med hjem til vesten. Richard Foster, der er en stor beundrer af Merton, skriver om dette: ”Thomas Merton har måske gjort mere end nogen anden i det tyvende århundrede for at gøre livet i bøn kendt og forstået i brede kredse. Hans interesse for fordybelse førte ham til at studere bønneformer i Østens religioner. Zen-mestre fra Østen betragter ham som den fremmeste autoritet i deres form for bøn i USA.” Richard Foster beskriver herefter teknikken ved kontemplativ bøn på præcist samme måde som anført af Ruth Haley Barton – gentagelse sikrer stilhed, i stilheden møder vi det guddommelige – Gud taler direkte til os....... Bryan Flynn, der gennem mange år var praktiserende New Ager, kommer med følgende vidnesbyrd: ”For elleve år siden forlod jeg livet som New Age medium (medie = person der får direkte besked fra ånder) og gav mit hjerte til Jesus Kristus. Som et medie, foretog jeg ´psykiske læsninger` og gennem meditativ praksis kontaktede jeg ´ånde-vejledere`. På den tid var jeg ikke klar over at disse ånder var dæmoniske. Nu som en kristen behøver jeg ikke længere gentagelser, at gå ind i en ændret bevidsthedsniveau eller foretage ritualer, for at finde den fred og sandhed, jeg har fundet gennem Jesus og hans Ord. For tre år siden læste jeg en bog med titlen ´A Time of Departing`, som påstod at mange kristne ledere underviste i en mantra-meditations teknik. Du kan forestille dig det chok jeg fik, da jeg opdagede at New Age havde infiltreret kristendommen gennem en sådan teknik, en praksis, kaldet kontemplativ bøn. Den teknik han fandt i kontemplativ bøn var præcis den teknik han selv havde praktiseret i årevis som New Ager for at komme i kontakt med ånderne, så de kunne vejlede og retlede ham. Dæmoner var alt han var kommet i kontakt med. Kontemplativ bøn er åndemaneri!    En katolsk munk tager til Østen og henter deres bønneform med hjem. Den udbredes via kirkevæksbevægelsen, der igen med deres kraft-teologi sikrer en teologisk tilbagevenden til Rom af de ´evangeliske kirker`. Kilde: Kirkevækstbevægelsen og New Age. Endetidens tegn i kristenheden – eller blot en tilfældighed? Poul Erik Haahr

Tilbake:

Mens Vi Venter - Nr. 49 (15. årgang) 2 /2007

Les hundrevis av artikler her: http://www.mensviventer.no